Du er her: 

Låsby kirke

Låsby Kirke er fra 1100-tallet og trods den ikke syner så stor udefra, kan kirken rumme ca. 200 mennesker.


Låsby kirkes frilæggelse

I slutningen af 1950- erne fik Låsby menighedsråd en henvendelse fra provst Exner, Hald ved Randers angående mulighederne for ad åre at få frilagt og dermed synliggjort Låsby Kirke på dens plads på kirkebakken, hvor den har ligget omkring otte hundrede år.

Initiativet blev igangsat ved et møde ved kirken, hvor der deltog repræsentanter fra menighedsrådet samt de lodsejere, hvis ejemdomme grænsede op til kirkegården. Det drejede sig om: den lange røde længe syd for kirken, mod øst den gamle smedie og endelig Henry Hjulgårds hus.

Det var tydeligt for de, der deltog i mødet, at provst Exner brændte for at få gennemført en frilæggelse også af Låsby Kirke. I en årrække før havde han i samme ærinde besøgt mange landsbykirker over det meste af Jylland, så med megen overbevisning, forklarede han det værdifulde i, at også Låsby kirke blev frilagt.

Det rent praktiske bestod i, at de omtalte lodsejere ville godkende nogle tinglyste bestemmelser på deres ejendomme gående ud på:

1. at bygningerne efter brand ikke måtte opbygges

2. at menighedsrådet ved salg skulle have forkøbsret

Såvel lodsejere som menighedsråd var positivt indstillet til forslagene, som provst Exner gav tilsagn om at medvirke til med råd og vejledning.

Ejeren af længen syd for kirken den dengang 80-årige bagermester Marius Laursen var så optaget af ideen, at han på stående fod tilbød salg af sin ejendom til menighedsrådet for et særdeles rimeligt beløb. Desværre blev der ikke nogen handel ved den lejlighed. Men noget var sat i gang. Det lange seje træk tog sin begyndelse. 

Nyt tag på tagrytter

Ved syn på kirken i 2008 konstateres det, at Låsby kirkes tagrytter skulle efterses, da dens SPÅNTAG var under nedbrydning.

Der blev lavet en rapport, hvor det blev fastslået at tagbeklædningen  burde udskiftes, inden den for alvor blev utæt.

Dette arbejde startede her i maj måned 2011, med at få rejst stillads omkring tagrytter og spir.

Det viste sig at være hårdt tiltrængt at lægge en ny beklædning på spiret.

Når nu der var rejst stillads foretoges der inspektion af tagrytterens trækonstruktion og murede tavl ( - det udfyldte mellemrum mellem tømmerstykkerne i bindingsvægge).

Træværket var i rimelig stand, men en del af de murede tavl skulle ommures.

Ligeledes blev vindfløjen nedtaget og restaureret.

Nu er arbejdet tilendebragt, og vi kan glæde os over et arbejde, der forhåbentlig holder de næste 50-60 år. 

Ny alterdug

Pinsen 2010 blev en ny alterdug taget i brug i Låsby kirke.

Den gamle alterdug med korsstingsbroderi har været i brug i næsten 40 år og var efterhånden stærkt præget af tidens tand.

Der har ved det årlige kirkesyn flere gange været udtrykt ønske om en ny alterdug.

Som ganske ung lærte jeg at kniple, og har senere i perioder kniplet en del. Halvt i spøg og halvt i alvor sagde sig ved flere lejligheder, at når jeg stoppede på arbejdsmarkedet, ville jeg gerne lave en knipling til en ny alterdug.

Det blev så alvor, og i slutningen af 2007 tog jeg kontakt til min tidligere ?kniplelærer? Grethe Kragh Takai, som tidligere boede i Låsby og har lært mange her at kniple. Grethe ville gerne være behjælpelig med forslag til motiv med videre og kom til Låsby, hvor vi sammen med menighedsrådet fandt frem til et enkelt og klart motiv, der hedder Kors og Livstræ 2000? designet at Karen Trend Nissen.

Selve knipleteknikken er enkel, man udstyrer sig med en masse nåle, vinder en masse tråd på små pinde, her 107 pinde, og begynder at flette trådene efter et mønster og sætte nåle i for at holde det sammen, bare man kan tælle til fire, så går det. Ca. 6 meter senere er blonden færdig til at sy på hørlærred med nonnesøm. En dug med hulsøm til at lægge på alterbordet skulle der også laves.

Nu knipler eller broderer jeg ikke hele tiden, så der blev korte og længere pauser i arbejdet. Men nu er den ny alterdug en realitet, og så håber jeg menigheden vil synes om den, og at den kan holde de næste 40 år.

Else Frost


Døbefont

Låsby kirkes romanske døbefont hører til en særlig gruppe kaldet løvefontene, og den er antageligt fra samme værksted som Dover og Røgen.

Den er af ret grovkornet granit, kummen lysbrun med striber i brunt og rødligt, foden rødgrå.

Fonten er i alt 102 cm høj, den store kumme ca. 90 cm i diameter og 39 cm dyb, har en ca. 10 cm bred, glat mundingsflade, der går over i et bånd langs mundingen.

(Løver var meget almindelig i dansk romansk kunst)

Siderne smykkes af to smukke løvepar, hvert med fælles mandshoved med fordybede, let mandelformede øjne og svagt midtdelt, rundet hageskæg.

Begge hoveder springer 6 cm frem, sydsidens er 18 cm højt, nordsidens 19.

Dyrene ligger med bagbenene ind under sig for forbenene, med kløer, løftet på vanlig vis.

Mankelokkerne har spiralender både ved midten og forneden.

De tynde haler er lagt op foran kroppen og folder sig fra en ring ud i enten et elegant svunget akantusblad eller breder sig ud i en vifteformet haledusk.

Mellemrummet mellem de to løvepars haler er udfyldt af en fugl, den ene, med løftede vinger, synes at stå på den ene løves bagparti, den anden mindre svæver med bagudstrakt hale og vinger.

Kummen afsluttes af lille, skråt skaftled, der formidler overgangen til den terningkapitærformede fod, med øvre vulst.

Siderne har rundstavmarkerede halvbuer og i sviklerne kraftigt fremspringende mandshoveder, med overskæg og riflet hår, der breder sig vifteformet ud bagtil på fonten, i de tre tilfælde spirallokker.

I buefelterne er lave relieffer: 1) Halvt liggende løve med bagudvendt hoved og lang tunge; det ene forben løftet over et palmetræ og i sviklen bagved et kors, ved bagkroppen et firblad. 2) Tilsvarende løve med stor akantusbladhaledusk. 3) Drage med todelt, planteagtig tunge, vinger der ses over og under kroppen samt lang, snoet hale endende i blad; i sviklen herover en sommerfugleagtig palmet. 4) En hybrid dyreskikkelse, basilisk?, med fuglevinger og hale og hoved, der måske har hanekam.

 

1835 blev fonten opmalet sammen med altertavlen og prædikestolen.

1885 ønskedes malingen fjernet.

1904 stod fonten i korets nordøstre hjørne, hvorfra den 1968 flyttedes hen for alterskranken.


Nyt orgel

Den 2. juni 2013 blev et nyt orgel indviet i en festklædt og fyldt kirke, og med deltagelse af blandt andre biskop Kjeld Holm og provst Jette Marie Bundgaard-Nielsen.

Det gamle orgel fra 1969 var erhvervet ud fra økonomi og var for lille til kirkerummet og havde en uheldig opbygning af stemmer. Gennem tiden har forskellige menighedsråd drøftet evt. udskiftning, men økonomien har hver gang bremset projektet. En langsommelig proces, og man skal igennem en lang række af afklaringer, ansøgninger og godkendelser.

I 2011 blev orgelbyggerfirmaet P.G. Andersen og Bruhns forslag til et nyt orgel valgt, og byggeriet kunne gå i gang – først hos firmaet, som har afdelinger i Ølstykke og Røde Kro, og fra februar 2013 i selve kirken, hvor det ankom i tusindvis af løsdele for så at blive samlet og bygget på stedet. Hver eneste del er håndlavet.

Det nye orgel i Låsby kirke er først og fremmest et gudstjenesteinstrument.

Med sine bredt klingende grundstemmer, et afbalanceret basfundament, en bred palet af klangfarver og et flot og glansfuld klangkrone kan orglet medvirke til at give den enkelte søndag i kirkeåret den rette karakter samt understrege den enkelte salmes stemning og indhold. Ydermere har orglet kapacitet til koncerter, både som soloinstrument og til akkompagnement af solister og kor.

Allerede ved indvielsen, som var første gang at andre end orgelbyggeren og organisten hørte det, kunne man tilfreds konstatere, at orglet klinger utrolig smukt i kirkerummet og fylder det ud i en grad, som det gamle orgel aldrig har kunnet.

Det løfter salmesangen, og de enkelte salmer og forskellige kirkelige handlinger bliver understøttet og bliver betonet af orglets mange muligheder. Det kan alt lige fra at skabe ”domkirke-stemning” og til at lægge sig som en diskret klangbund under nadveren.

Orglets disposition muliggør, at musik i mange stilarter kan realiseres, både renæssance- og barokmusikken samt den romantiske- og nyere tids orgelmusik.

Orglet har 15 stemmer og er bygget således, at lyset kan skinne hen over den lavere midterdel, og med sine diskrete grå farver, det oliebehandlede mahognitræ og de diskrete røde linjer fremtræder orglet enkelt og harmonisk i kirken uden at virke dominerende.

Låsby kirkegård

Efter omfattende reguleringer af den "gamle" del af kirkegården i 1970-erne tog man i 1980-erne fat på at etablere en urneafdeling i den østre ende af kirkegården på et tilkøbt areal, hvor Låsby skoles første selvstændige skolebygning havde ligget. Bygningen var opført i 1859 og fungerede som skole frem til 1904, hvor skolen på Nørrregade blev taget i brug. Den gamle skole blev senere anvendt som skomagerværksted, smedie og til sidst opholdssted for spejderne, der i 1988 fik eget hus på Nørrregade.

Projektet urneafdeling betød en forlængelse af kirkegårdsmuren og en kraftig opfyldning af jord til området. Det omfattende arbejde var færdigt i 1984, hvor afdelingen kunne tages i brug. I dag ønsker et flertal at benytte mulighederne i den del af kirkegården

Ved et provstesyn kort efter fik menighedsrådet pålæg om snarest muligt at finde et egnet areal til udvidelse af kirkegården, da antallet af ledige gravpladser var betænkeligt lavt. Haven til den gamle smedie var et egnet emne. Derfor købte rådet hele ejendommen af smedemester August Thomasen til overtagelse i 1961. Aftalen indebar, at smeden måtte blive boende huslejefrit i 10 år og fortsat drive sit værksted uændret. Havearealet lå i et noget lavere niveau end kirkegården, hvorfor der skulle foretages en kraftig opfyldning, før et planlagt anlæg af urnegravpladser kunne etableres. Først i 1972 stod den nye afdeling klar til brug. Smedien blev brudt ned i 1988.